NDU etablerer et netværk for amternes samråd for domfældte udviklingshæmmede. Etableringen af et netværk for samrådene er nu på plads. Netværket kommer til at bestå af ca. 45 samrådsmedlemmer fra hele landet.
Et samråd består som hovedregel af en psykiater, en pædagogisk konsulent, en psykolog, en leder af et botilbud, en jurist, en repræsentant for Kriminalforsorgen og chefen for den amtslige forvaltning, der har ansvaret for driftsområdet for voksne handicappede.
Netværket etableres, da der er behov for i langt højere grad at sikre udveksling af faglig viden og praksiserfaringer samt bedre koordination og dokumention. Et formaliseret samarbejde, hvor samrådene mødes på døgnseminarer, vil yderligere styrke samrådenes centrale funktion som rådgivere over for anklagemyndighederne og domstolene om retsfølger over for udviklingshæmmede lovovertrædere.
Samrådenes rådgivning og vejledende anbefalinger sikrer en bred og helhedsorienteret indsats, så denne gruppe af borgere kan tilgodeses med den mest hensigtsmæssige sanktion. Det sker ved en tilbundsgående klarlægning af den udviklingshæmmedes sociale, fysiske og psykiske tilstand.
Samrådenes funktion er ikke lovhjemlet og er ej heller tænkt formelt ind i kommunalreformen til trods for den betydning, samrådene har. Samrådene blev anbefalet oprettet af et udvalg under den daværende Socialstyrelse i 1986.
Medarbejderne i det nu ophørte NDU har til huse på MarselisborgCentret i Aarhus.
Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) har udgivet en pjece om den nye enhed i Servicestyrelsen. Læs den her.
NDU overgik 1. januar 2011 til Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS), der er en enhed i Servicestyrelsen.
NDU har udgivet syv vejledende standarder for indsatsen over for voksne udviklingshæmmede, som enten har en foranstaltningsdom eller er anbragt i varetægtssurrogat.
NDU's bestseller (som er gratis!), håndbogen Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn, er på vej til dig i en opdateret version.
En gratis bog kan bestilles via Servicestyrelsen: http://shop.servicestyrelsen.dk/collections/handicap/kriminalitet
På nær sikret afdeling er hoveddøren ikke låst på sociale bosteder. Kun pædagogik og muskler kan holde en domsanbragt tilbage, hvis han vil gå uden at have lov. Personalet begår nemlig lovbrud, hvis de låser de låser beboerne inde. Eller afbryder internetadgangen for anbragte, der er dømt for at besidde børneporno. Loven bør ændres, siger statsadvokatassessor og anklager Anne Birgitte Stürup i NDU-nyt, som udkommer 9. december.
Det allersidste NDU-nyt er nu på vej ud til læserne med masser af godt læsestof om området med sigtede og dømte udviklingshæmmede